|
Lyngby Bokseklubs historie går helt tilbage til 1950, hvor klubben blev startet under navnet BK Frem..
Igennem årene har Lyngby Bokseklub udviklet mange talenter til glæde for udøverne selv samt Dansk Amatør Bokse Union.
Vi fandt det rigtig at ændre klubnavnet fra BK Frem til Lyngby Bokseklub, idet træningsfaciliteterne ligger i Lyngby og er støttet af Kommunen samt at flere af vore boksere har adresse i de nærliggende kommuner.
I de forløbne år har Lyngby Bokseklub kunnet glæde sig over mange danmarksmestre i de forskellige vægtklasser. To af de tidligere danmarksmestre er tilknyttet klubben, hvor begge fungerer som trænere af både kampboksere og motionister.
Lige nu er klubben i meget stærk vækst og har fået en god tilgang af interesserede talenter, og disse omfatter også mange nye pigeboksere.
Som motionist kan man glæde sig over, at der i alle træningstimer er mindst 1 træner tilstede hvor man kan få råd og vejledning.
Lyngby Bokseklub vil altid tage imod interesserede unge, der vil afprøve sig selv indenfor en sport der for mange giver glæde, god motion, selvværd og gode kammerater.
|